AMU styrker samarbejdet i Politiet

Hos Midt- og Vestjyllands Politi bliver AMU brugt til at styrke samarbejde og teamudvikling.

86 ansatte fra Midt- og Vestjyllands Politi deltager i fælles AMU-modul. Både ledere og medarbejdere er på skolebænken for at blive uddannet i teamudvikling og samarbejde.

AMU-modulet bliver anvendt i forbindelse med et omfattende kompetenceudviklingsprojekt, som i øjeblikket bliver gennemført i Midt- og Vestjyllands Politi.

En ny stabsidentitet

Under titlen ’Servicekultur – en ny stabsidentitet’ skal projektet implementere og forankre et nyt målbillede for stabene i Midt- og Vestjyllands Politi. Formålet med det nye målbillede er bl.a. at styrke rammerne for at kunne håndtere den administrative og logistiske understøttelse på en mere samlet, enkel, proaktiv og gennemsigtig måde.

Projektet er opbygget i tre faser, der indeholder flere elementer, og i grove træk kan karakteriseres således:

  • Fase 1. Opstart på implementering af det nye målbillede.
  • Fase 2.  Medarbejdernes egen rolle og forandringsproces mod det nye målbillede og teamudvikling. Det er i denne fase, at der anvendes et AMU-modul.
  • Fase 3. Opsamling og udarbejdelse af nyt servicekatalog for stabene, samt afsluttende evaluering.

Midt- og Vestjyllands Politis projektet forløber fra december 2016 og et år frem. Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser støtter projektet med 222.000 kroner. 

Kontaktpersoner: