Stjæl og kopier til kompetenceindsatsen

Spar på omkostningerne til udvikling, styr udenom blindgyderne og stil skarpt på det, der skaber effekt. Der er mange gode argumenter for spredning af viden i staten - ikke mindst, når det handler om kompetenceudvikling.

Det er langt fra altid nødvendigt at opfinde ’den dybe tallerken’, når arbejdsopgaverne kræver, at kompetencerne skal styrkes.   

Skriv af, copy-paste og stjæl de gode ideer fra andre offentlige arbejdspladser. Det lyder fordækt, men det er essensen af god videnspredning. Som offentlig arbejdspladsplads kan vi, for vores brugere og ikke mindst skatteborgere, ikke være andet bekendt.

Vi ved, hvad andre gør

Kompetencesekretariatet har i den nuværende overenskomstperiode fra 2015 været med til at udvikle omkring 100 statslige kompetenceudviklingsprojekter. Via Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser hjælper sekretariatet statslige arbejdspladser med at tilrettelægge indsatser, der med kompetenceudvikling som virkemiddel imødegår arbejdspladsens konkrete udfordringer.

Kompetencesekretariatet har derfor et godt kendskab til, hvordan man tilrettelægger arbejdspladsprojekter, der imødekommer mangfoldige udfordringer på statslige arbejdspladser. Og det er erfaring, vi gerne giver videre.

Find inspiration til jeres projekt i 32 casebeskrivelser

Gå på opdagelse på vores inspirationsside og læs om, hvordan andre statslige arbejdspladser har opbygget deres kompetenceudviklingsprojekter til at imødekomme deres udfordringer. Vi har udvalgt 32 fondsstøttede kompetenceudviklingsprojekter og lavet en kort projektbeskrivelse af hver af dem. Oversigten bliver løbende opdateret.

Du finder inspirationssiden her.

Brug Spredningsguiden

Center for Offentlig Innovation har lavet en guide til at hjælpe offentlige arbejdspladser med at dele egne innovationer og genbruge andres. Deres spredningsguide gør det let at overskue en ellers kompleks proces.

Du finder Spredningsguiden her.

Vi videndeler gerne på din arbejdsplads

Har I en konkret udfordring eller en idé til et projekt, så kontakt Kompetencesekretariatet. Vores konsulenter tager gerne rådgivningen ud til jeres arbejdsplads og viser, hvordan andre arbejdspladser har imødekommet udfordringer, der minder om dem, I gennemgår. Vi sparrer også gerne med jer om, hvordan vi når frem til et specifikt projekt, der passer til jeres arbejdsplads. Og så viser vi jer gerne vejen til en ansøgning om støtte til kompetenceudviklingsprojektet.

Kontakt os på 33 18 69 69 eller info@kompetenceudvikling.dk