Uddannelsesdating inden for praktisk myndighedsudøvelse

Skriv dig op til en uddannelse og få besked, når der er kursister nok til at oprette et hold.

Med uddannelsesdating kan du sætte dig selv i spil som mulig deltager til det AMU-uddannelse, du gerne vil på. Du får direkte besked, når vi har samlet nok til at oprette et hold.

De udvalgte uddannelser på denne side er målrettet ansatte i staten, der arbejder med praktisk myndighedsudøvelse. Det kan fx være på told- og skatteområdet, fiskeri- og jordbrugskontrol, Arbejdstilsynet, fødevare- og veterinærområdet, Vejdirektoratet, Miljø- og Naturstyrelsens områder samt Kriminalforsorgen og asylområdet.

Uddannelserne finder sted på AMU FynUC Holstebro eller Niels Brock

Forhåndstilkendegivelsen er gældende inden for et år, hvor vi forsøger at sætte dig op med et undervisningshold. Der er ikke tale om en bindende tilmeldning.  

Pris

Den daglige deltagerpris for AMU-uddannelserne er som følger:

  • For AMU-målgruppen: mellem ca. 110 og 190 kr. pr uddannelsesdag.
  • Udenfor AMU-målgruppen: mellem ca. 700 og 1.200 kr. pr uddannelsesdag. 

Kontakt

Har du spørgsmål omhandlende kurserne, så henviser vi til skolernes kontaktpersoner:

  • AMU Fyn: Elsebeth Høyer på e-mail: eh@amu-fyn.dk eller tlf.: 63135382
  • UC Holstebro: Sarah Winther Degn på mail: swd@ucholstebro.dk eller tlf.: 99 122 222 
  • Niels Brock: Anders Fodgaard på e-mail: afo@brock.dk eller tlf.: 33419144

      

  • Vælg en uddannelse

    Vilkår og principper for myndighedsudøvelse

    Efter kurset kan deltageren udøve myndighed, der tilgodeser borgernes krav og forventninger, herunder analysere, vurdere og anvende metoder, der er juridisk og etisk korrekte i forhold til en given situation.
      
    Mål
    Deltageren kan udøve myndighed i henhold til gældende love og regler og samtidig tilgodese borgernes krav og forventninger. Deltageren kan analysere og agere i forhold til en given situation og agere i forhold til udviklingstendenser i samfundet. Deltagerne kan i den forbindelse løbende evaluere, justere og udvikle egen myndighedsrolle ud fra erfaringer fra praksis samt ændringer i regler, retspraksis og normer. I jobfunktionen indgår: Analyse og vurdering af adfærds- og reaktionsmønstre hos borgerne, der kræver nye/andre og fleksible former for udøvelse af myndighed, herunder baggrunden for borgere og borgergruppers forskellige reaktioner på udøvelsen.

    • Kursusvarighed: 3 dage 
    • Uddannelsessted: Niels Brock, UC Holstebro eller AMU-Fyn
    • Kursusnummer: 43762

    Interesseret? Så tryk på hjertet. 

  • Observation og dokumentation til myndighedsbrug

    Efter kurset kan deltageren i forbindelse med varetagelse af myndighedsudøvelse anvende forskellige teknikker til observation og beskrivelse af en given hændelse.
     
    Mål
    Deltageren kan i forbindelse med varetagelse af myndighedsudøvelse anvende forskellige teknikker til observation og beskrivelse af en given hændelse, herunder observation og beskrivelse af individuel adfærd i grupper. Deltageren kan desuden selvstændigt indsamle oplysninger til yderligere dokumentation af den konkrete hændelse. På baggrund heraf kan deltageren udarbejde en uvildig skriftlig afrapportering i overensstemmelse med Lov om offentlig forvaltning og i forhold til gældende regler og praksis inden for området. I jobfunktionen indgår: Regelsæt om samtykkeerklæring i forbindelse med videregivelse af persondata. Behandling af klassificerede oplysninger.

    • Kursusvarighed: 3 dage 
    • Uddannelsessted: Niels Brock, UC Holstebro eller AMU-Fyn
    • Kursusnummer: 43783

    Interesseret? Så tryk på hjertet. 

  • Konflikthåndtering ved operativ myndighedsudøvelse

    Efter kurset kan deltageren udøve en differentieret konflikthåndtering under hensynstagen til situationen og borgernes forskelligheder, herunder en øget evne til at vurdere konflikt og konfliktsituationer.
       
    Mål
    Deltageren kan udøve en differentieret konflikthåndtering under hensynstagen til situationen og borgernes forskelligheder, herunder en øget evne til at vurdere konflikt og konfliktsituationer og forebygge og undgå en eventuel eskalering under hensyntagen til faglig etik, magtanvendelse og egen sikkerhed. I jobfunktionen indgår: Vurdering og håndtering af potentielle konfliktsituationer i jobudøvelsen i relation til den lovhjemlede handlepligt i forhold til sikring og opretholdelse af fred, ro og orden bl.a. gennem anvendelse af konfrontationsteknik. Håndtering af rollen som mediator, herunder konsekvenser af egen adfærd i forhold til borgeren.

    • Kursusvarighed: 3 dag 
    • Uddannelsessted: Niels Brock, UC Holstebro eller AMU-Fyn
    • Kursusnummer: 45168

    Interesseret? Så tryk på hjertet. 

  • Metoder til kollegafeedback i operative funktioner

    Efter uddannelsen kan deltageren ved afslutning af operative og retshåndhævende opgaver bidrage til at skabe en virksomhedskultur, hvor det er naturligt at give og modtage kollegial feedback i forhold til opgavens løsning og udvist adfærd, herunder yde støtte i vanskelige situationer.
      
    Mål
    Deltageren kan ved afslutning af operative og retshåndhævende opgaver bidrage til at skabe en virksomhedskultur, hvor det er naturligt at give og modtage kollegial feedback i forhold til opgavens løsning og udvist adfærd, herunder yde støtte i vanskelige situationer. Deltageren kan ud fra en viden om forskellige feedback metoder anvende disse til at fremme læring om jobbets udførelse i overensstemmelse med relevant lovgivning, procedurer og faglig etik inden for området.

    • Kursusvarighed: 2 dage 
    • Uddannelsessted: Niels Brock, UC Holstebro eller AMU-Fyn
    • Kursusnummer: 45872

    Interesseret? Så tryk på hjertet. 

Det er aldrig sjovt at blive afvist...

Alt for mange uddannelsesforløb bliver aflyst på grund af for få tilmeldinger. Men med uddannelsesdating kan du sætte dig selv i spil som mulig deltager til det kursus, du gerne vil på. Når der er tilkendegivelser nok til at oprette et hold, så kontakter skolen dig. Der er derfor en længere ventetid, men chancen for at kurset bliver til noget er større.