Projekt: Bedre effektmålinger i Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet oplevede en øget efterspørgsel efter statistiske og økonometriske effektevalueringer på teknisk højt niveau. De tog derfor initiativ til det fondsstøttede projekt, der har skabt bedre effektmålinger i ministeriet.

Analysekontorerne i Beskæftigelsesministeriets departement og STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) ønskede at styrke kompetencerne til at varetage nye arbejdsopgaver med udarbejdelse af modeller og analyser til effektmåling på forskningsniveau.

Beskæftigelsesministeriet tog derfor initiativ til arbejdspladsprojektet Bedre Effektmålinger i Beskæftigelsesministeriets, der med en fondsbevilling fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser blev gennemført fra januar 2015 til februar 2016.

Projektets resultater

Den primære aktivitet i projektforløbet har været undervisning, som er blevet kombineret med udarbejdelse af opgaver med dertilhørende sparring. Ved at gennemføre projektet har Beskæftigelsesministeriet opnået følgende resultater:

  • Flere personer er i dag klædt på til selvstændigt at udarbejde økonometriske analyser.
  • Det har også skabt stor værdi, at mange flere medarbejdere er i stand til på et fagligt solidt grundlag at deltage i drøftelser med forskere, konsulenter og internt i koncernen om nye analyser.
  • Det har været frugtbart at interagere med de fremmeste arbejdsmarkedsforskere, og dermed opbygge et endnu bredere netværk, og at flere medarbejdere end i dag er en del af dette netværk. Det har allerede på nuværende tidspunkt kastet flere samarbejdsprojekter af sig.
  • Succeskriteriet for projektet var, at der i 2015 skulle gennemføres 6 statistiske/økonometriske effektevalueringer. Dette mål er opnået, da der er gennemført mere end 6 analyser. Flere af analyserne er udgivet på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside, mens andre er brugt i forbindelse med ekspertudvalgsarbejde mv.

Projektets strategiske forankring

Projektet indgik i en større strategisk udvikling i Beskæftigelsesministeriet, hvor formålet var at udvikle viden og evidens om virkningen af policy og understøtte at policy i størst mulig grad var baseret på ‘state of the art’ viden om effekter og virkninger. Opkvalificeringen af analysemedarbejdere i departementet og styrelserne var en væsentlig del af denne strategi.

Klik på projektbeskrivelsen nedenfor og læs mere om projektet.

Projektet er gennemført med støtte fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA). Læs mere om muligheden for fondsstøtte til kompetenceudviklende projekter på statslige arbejdspladser.

Kontaktpersoner: